Ukategoriseret

Vi er en del af naturen

Der er lavet flere nationale og internationale undersøgelser, som viser, at skov, grønne områder og anden natur har en positiv effekt på humøret, er afstressende og godt for helbredet. Uanset om man er rask eller ramt af stress, kan ophold i skov og anden natur have en helt særlig indflydelse på vores trivsel.

Som mennesker er vi udviklet til at bevæge os ? det er godt for muskler og led, kan give os et fysisk og psykisk velbehag, er sundt for kroppen og styrker trivslen. Skov og natur er det perfekte sted med plads og muligheder for bevægelse. Skov og anden natur er ligeledes et sted, hvor vi i fritiden kan dyrke stilheden i en hektisk hverdag, lære om eksempelvis dyr og planter eller være i fællesskaber og sociale relationer med venner og familie på tidspunkter og i et miljø, som ikke stiller krav til os.

Nogle forskere mener, at det skyldes, at vi som mennesker rent udviklingsmæssigt er en del af naturen, vi føler os trygge med dens lyde, farver m.m. og har derved let ved at slappe af. Naturen er – modsat bymiljøet – vores naturlige fundament, da vi fra tidernes morgen selv er en del af den.

Vis mere

Relaterede nyheder

Back to top button