Lev det gode liv
Få det bedste ud af tilværelsen
Vi lever kun en gang, så vidt vi ved, og derfor gælder det bare om at få det bedste ud af livet. At være født i Danmark er at være født med en guldske et vist sted, vi er så priviligerede, at man tror det er løgn, og vi har de bedste forudsætninger for at skabe os selv et rigtig godt liv. Ansvaret er ene og alene dit, og jo tidligere i tilværelsen du rent faktisk indser det, jo større sandsynlighed er der for, at du får skabt det gode liv. Det kræver en aktiv indsats, det er sikkert, der kommer ingenting ud af ingenting, men det som er så fantastisk ved Danmark det er alle de mange muligheder vi har at trække på hele livet igennem. Det er noget, som vi i den grad bør være taknemmelige over, for det er på ingen måde givet. De fleste mennesker på kloden lever i udsat, i fattigdom og under kummerlige forhold, som ikke burde finde sted.