Hvor kan jeg afholde et bryllup?
Jeg skal giftes, gud hvor spændende, og jeg har fået frie tøjler til hvilke bryllupslokationer der skal til. Jeg har altid gerne ville blive gift på en lidt speciel måde, ja jeg er lidt af en hippie. Da jeg var på ferie i Mexico med en veninde, så vi der var dækket op til bryllup nede på stranden, kors hvor så det bare romantisk ud, sådan noget i den stil kunne jeg nu godt tænke mig. Vi bliver jo heller ikke så mange, eller gør vi – hvad nu hvis hele hans pukkelryggede familie og vennekreds skal med, nå nej, jeg måtte jo bestemme. Godt så. det bliver i udlandet og ved stranden. Så kan alle også danse i sandet og tage sig en dukkert senere på aftenen. Det bliver da meget hyggeligt. Nu behøver det jo ikke lige være Mexico, men Grækenland er jo ikke af vejen, og her er der virkelig billige rejser for tiden. De fleste kan også spise græsk mad, og dem der ikke kan, de kan blive hjemme – nå nej det går jo ikke, min kommende mand kan jo ikke spise udenlandsk mad, kun gammeldags dansk mad, og det kan vi jo ikke lige få i Grækenland. Jeg kan da godt mærke at det at han er så kræsen, måske ikke lige er min smag på mand, så måske jeg bare skulle tage en ferie alene og glemme alt om brylluppet – god ide moster, men husk lige at invitere din familie med, så der kan blive fest alligevel.